Print

Healing Massage

Flere og flere får glæde af healingmassage. Rabat v 4 behandlinger

Healing Massage

Healing Massage er en afspændende skøn og blid kropsmassage, der hjælper mod dårlige arbejdsstillinger eller indestængte følelser. Fjern dig fra hverdagen og nyd at have tid til dig selv. 

Healing Massage foregår i meget langsomt tempo, som får dig til at slappe af helt ind i sjælen. Olien vi bruger vælges med omhu specielt til dig og din sindsstemning. Den lune olie afspænder og giver næring til nervebanen, sener, led og muskler. 
Massagen er ofte så omsorgsfuld og blid, at du falder i en dybere ro eller søvn, der får kroppen til at regenerere sig og skavanker forsvinder. Massagen afsluttes med ansigts- og hovedbundsmassage. Helt vidunderlig. 1½ time kun til dig.
Bestil klippekort og få 4 behandlinger og spar 500 kr. eller hør om vi har tilbud.
 

Artikel i Berlingske Tidende den 1. okt. 2011:

Velvære. På hoved- og sidegader i Nordsjælland ligger en lang række skønhedsklinikker og spa'er, hvor man kan få en kærlig behandling af alt fra fødder, krop, hænder og ansigt til de indre sindstilstande. NORD har været rundt på fire af områdets bedste klinikker for at afprøve noget af det, de er allerbedst til.
af Birgitte Ellemann Höegh

Healingmassage i Skovshoved

I en villa med pragtfuld kig til Øresund fra hele frontpartiet, kan man komme inden døre i Skovshoved Sundhedscenter og få kropslig og mental velvære. Her har Ulla Thor-Jensen i de sidste syv år haft sit sundhedscenter i sit private hjem, hvor man blandt andet kan komme til champagnespa og indtage champagne - naturligvis - samtidig med, at man ligger id et boblende kar med udsigt til havet - for eksempel sammen med en gruppe veninder eller ens kæreste.
"Jeg har mange kvinder, der kommer her, fordi her er mere intimt end på de større og mere åbne spaklinikker. Der er jo mange kvinder, der har lidt deller hist og her, som de ikke ønsker hele nabolaget skal se på", fortæller hun.
Ulla Thor-Jensen, der blandet andet er uddannet DK-kinesiolog®,
Bach Blomsterremidie terapeut og har et grundkursus i healing massage, tilbyder også sine gæster en lang række mere spirituelle behandlinger. Dels kinesiologi, som er en metode til at finde ud af, hvad der hjælper en patient bedst, og dels også healingmassager. Herudover har Ulla Thor-Jensen seks freelancere tilknyttet som blandt andet tilbyder zoneterapi, kraniosakralterapi og ansigtsterapi. AOK Nords udsendte valgte en healing massage, der som sit udgangspunkt skal hjælpe mod dårlige arbejdsstillinger eller indestængte følelser. Og sikke en skøn oplevelse. Massagen foregik i et langsomt tempo og var en meget blid massageform - lette berøringer og strøg, der løsnede kroppen op og hensatte sindet i en rolig - næsten sovende - tilstand. Det skulle være i det stadie, at kroppen kan regenerere sig og få skavankerne til at forsvinde. Massagen blev afsluttet med hovedbunds- og ansigtsmassage, tog i alt halvanden time og var hele vejen igennem en ualmindelig behagelig oplevelse. Om aftenen havde AOK Nords udsendte brug for at drikke meget vand og gik langt tidligere i seng end normalt - for selv om kroppen havde været i hvile under hele massagen havde den åbenbart også været på hårdt arbejde.

Åbningstider

  • Klinikkens åbningstider:
  • mandag - torsdag 10.00 - 19.00
  • fredag 10.00 - 16.00
  • Spa / Wellness :
  • Aften og Weekender Ring og spørg